Viborg FF
Viborg FF
vs
FC København
FC København
2. Oct 2016
16:00
Regler & Vilkår

VIGTIG MEDDELELSE – Livefodboldstreams.dk viser sammen med bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år. Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos bet365 for at kunne se en bestemt begivenhed anbefales det, at du først forespørger hos bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed fra landet, du befinder dig. Du finder bet365's kontaktoplysninger ved at klikke her, derefter skal du gå til Tjenester øverst i højre hjørne og vælge Kontakt os.

Viborg v FC København 02.10.2016 live stream: Viborg kan drille mestrene

Thomas Wolder Hedegaard

Thomas Wolder Hedegaard 2. October 2016

Fornemt kørende

Forud for søndagens kamp, er FC København i virkelig god form. Foruden at være ubesejret i de foregående 11 spillerunder af Superligaen, er de også kommet fremragende fra start i Champions League, hvor de blandt andet har fået en uafgjort på udebane imod Porto.

På hjemmebane har de slået rekorden for flest ubesejrede kampe, mens det halter en smule mere med pointhøsten på udebane. De har således kun vundet to af de første fem udekampe, og sidste år vandt de kun syv ud af 16.

FCK har allerede slået et hul på fire point ned til den nærmeste forfølger Brøndby, og det ligner i den grad et forsvar af mesterskabet for løverne. Deres udfordring kan blive, at de har mange europæiske kampe, som skal prioriteres højere.

Stramt program

FC København har allerede nu spillet syv kampe mere end dagens modstander fra Viborg, og det antal øges i løbet af efteråret, hvor de skal spille det lukrative CL-gruppespil. Fortsætter de den glimrende form, kommer de formentlig også til at spille europæiske kampe i foråret.

For træner Ståle Solbakken er de mange kampe slet ikke en undskyldning. Han bakkes op af William Kvist, som siger, at det er en forudsætning for at spille i FC København, at man kan klare to kampe om ugen.

Klubben har forberedt sig godt på det hårde program. I slutningen af transfervinduet tilføjede de Nicolai Boilesen og Jores Okore til en i forevejen meget slagkraftig trup. For at understrege dominansen, udtog landstræner Åge Hareide fem FCK-spillere til landsholdstruppen, og det er vel at mærke uden de to nævnte spillere, som ikke er i kampform.

Svær modstander

Selvom FCK er i fremragende form, så er Viborg slet ikke uden chancer. De spiller enormt fysisk, og kan sagtens drille de trætte FCK-spillere, som måske samtidigt ikke er lige så motiverede. De har derudover haft en uges forberedelse ovenpå nederlaget til Lyngby i sidste runde.

At Viborg er svære at spille mod, har københavnerne selv måtte sande. De seneste to møder imellem de to hold er endt med pointdelinger. Sidste opgør var i slutningen af sidste sæson, hvor Viborg længe så ud til at tage alle tre point før kaptajn Thomas Delaney headede bolden i kassen i slutminutterne.

Viborg træner Johnny Mølby har tidligere på sæsonen vist, at han er en fremragende taktiker. I udekampen mod Brøndby havde de trænet specifikt på små rum, og på at sende et par hurtige angribere i dybden. Mon ikke, han også har forberedt sine spillere grundigt på søndagens opgave.

Viborgs venstrekant

Hvis Mølby føler sig forbandet over sin venstrekant, så er det helt forståeligt. Hele fire spillere er blevet skadet på den position, og flere af dem er længerevarende skader. Det startede midt i sidste sæson, da Osama Okharraz rev korsbåndet over.

Få kampe inde i denne sæson, gik samme skæbne ud over Oliver Thychosen, som ligeledes må se resten af efterårssæsonen fra sidelinjen. Mikkel Vestergaard er stadig småskadet, mens Søren Frederiksen fik en forstrækning i kampen mod Lyngby. Derudover er Jeppe Curth heller ikke kampklar.

Hos FC København, er det kun de to nye spillere Boilesen og Okore, som ikke er 100 % kampklar. De lider ikke af nogle skader på nuværende tidspunkt, men på grund af tirsdagens CL-kamp mod Club Brügge, vil de muligvis spare nogle profiler.

Hvordan ender Viborg v FCK live stream?

Selvom Viborg har drillet FC København i de seneste møder, så bør kvalitetsforskellen kunne ses.

Vi tipper 0-1 til FC København i en fysisk præget kamp.

Hold øje med

Jung-Bin Park, Viborg og Andreas Cornelius, FC København.

Hvornår kan du se Viborg v FCK live stream?

Kampen spilles søndag den 2. oktober kl. 16.00 på Energi Viborg Arena, Viborg.




*18+ - Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu | Du skal være logget ind og
have midler på din konto eller have placeret et væddemål indenfor de sidste 24 timer

IP restriktioner kan forekomme - Regler - & Vilkår
Tidligere artikler

Beskrivelse af hold

Viborg FF

Viborg FF

Hvis man taber i terningspillet snyd, siger man, at man er i Viborg, men domkirkebyen kan meget andet end at være pausedestination i rafling. Viborg Fodsports Forening blev dannet tilbage i 189

Læs mere om VIBORG FF her

FC København

Se alle FCK-kampe med online live streaming og TV

FC København er blandt de mest populære hold i Danmark, hvorfor der selvfølgelig også er stor interesse for at se deres kampe. Hvis du

Læs mere om FC KøBENHAVN her