England v Malta 08.10.2016 live stream: Malta på umulig opgave
England skal smadre Malta
England tager hjemme på Wembley imod Malta, og du har mulighed for at se kampen direkte på live stream! Det engelske landshold er i historisk krise, og skal torsdag aften forsøge at komme videre ved at besejre Malta. Derfor vil du ikke gå glip af kampen, som du kan se online på live stream.
Alt andet end en sejr på hjemmebane over Malta ville være katastrofalt, og de engelske spillere vil gerne slutte snakken om Sam Allardyce. Det ligner på forhånd en storsejr til The Three Lions, men man skal ikke udelukke malteserne fuldstændigt.
England kom fint fra start med en 1-0 sejr på udebane over Slovakiet, mens Malta hjemme i Valletta tabte 1-5 til Skotland. Malteserne fik endda to mand udvist, som dermed har karantæne til torsdagens opgør.
Videre fra skandalen
England blev i sidste uge ramt af en historisk skandale. Et hold af journalister udgav sig for at være forretningsmænd, og satte i den forbindelse et møde med daværende engelske landstræner Sam Allardyce op. Han skulle rådgive dem om, hvordan man undgår reglerne omkring tredjepartsejede spillere mod et millionbeløb til ham selv.
Desværre for Big Sam endte han på forsiderne af aviserne, og han kunne naturligvis ikke fortsætte i det største job i engelsk fodbold. FA indkaldte ham kort efter til et møde på Wembley, hvorefter de meldte, at samarbejdet ophører med øjeblikkelig virkning.
Den nye mand i sædet er den tidligere landsholdsspiller Gareth Southgate. Han kommer fra en post, som landstræner for det engelske U21-landshold, hvor han har opnået stor succes. I første omgang overager han holdet i de næste fire landskampe, mens FA planlægger, hvem der skal være den næste landstræner.
De evige underdogs
Malta går som altid ind til kampen som store underdogs. Over de senere år har de forbedret sig en hel del, og det hører faktisk til sjældenhederne, at de bliver kørt midt over. De var fint med i kampen imod Skotland, men et rødt kort og straffe ændrede kampen.
Stort set hele truppen spiller til dagligt hjemme i den maltesiske liga, men to spillere er på kontrakt i udlandet. 23-årige Zach Muscat spiller i Arezzo i den tredjebedste italienske række, mens André Schembri holder til i Boavista.
Største profil på holdet er den bundrutinerede Michael Mifsud, som spiller hjemme i Valletta. Han har spillet over 100 landskampe og står noteret for 40 mål. 35-årige Mifsud har tidligere spillet i Tyskland, Norge, England og Australien.
Rooney er stadig kaptajn
Der har på det seneste hersket tvivl om, hvorvidt Wayne Rooney ville forblive som kaptajn for det engelske fodboldlandshold. Hans dalende niveau for Manchester United har været et kæmpe problem, fordi hans store personlighed gør ham svær at droppe for træneren.
Noget af det første den nye landstræner Southgate gjorde, var at forsikre, at Wayne Rooney ville beholde anførerbindet. Han fortæller, at Rooney både er lederen på og udenfor banen, og derfor var det en nem beslutning af beholde ham som anfører.
30-årige Rooney, der fik debut for landsholdet tilbage i 2003, har spillet 116 landskampe og scoret 53 mål. Det er derfor meget sandsynligt, at han slår rekorden for flest landskampe, som i øjeblikket indehaves af Peter Shilton, der nåede 125.
Hvordan ender England v Malta live stream?
Alt andet end en stor sejr til England ville være meget overraskende, og de er mindst tre-fire klasser bedre på alle positioner.
Vi tipper en 5-0 sejr til England.
Hold øje med
Raheem Sterling, England og Michael Mifsud, Malta.
Hvornår kan du se England v Malta live stream?
Kampen spilles lørdag den 8. oktober kl. 18.00 på Wembley, London.