SønderjyskE Elitesport
SønderjyskE Elitesport
vs
FC Midtjylland
FC Midtjylland
20. nov 2016
18:00
Regler & Vilkår

VIGTIG MEDDELELSE – Livefodboldstreams.dk viser sammen med bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år. Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos bet365 for at kunne se en bestemt begivenhed anbefales det, at du først forespørger hos bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed fra landet, du befinder dig. Du finder bet365's kontaktoplysninger ved at klikke her, derefter skal du gå til Tjenester øverst i højre hjørne og vælge Kontakt os.

SønderjyskE - FC Midtjylland live stream 20.11.2016: Topkamp i Haderslev

Thomas Wolder Hedegaard

Thomas Wolder Hedegaard20. november 2016

Topkamp i Haderslev

Søndagens sene kamp står mellem SønderjyskE og FC Midtjylland. Begge hold har spillet glimrende fodbold, og scoret masser af mål på det seneste, så du skal naturligvis se kampen på live stream! Hjemmeholdet startede sæsonen dårligt ud, men er igen i top seks, mens Midtjylland har været stabile hele sæsonen igennem. Der plejer at komme mange mål, når de to hold mødes, og det kan vi forvente igen. SønderjyskE får nogle vigtige spillere igen efter skader, men må muligvis undvære dygtige Simon Kroon endnu en gang. Se hvordan kampen går på live stream!

Målfarlige Midtjylland

Midtjyllands offensiv er blandt Superligaens allerstærkeste, og især i de seneste kampe har de vist deres kvaliteter. Siden det skuffende 0-1 nederlag i Lyngby, har de spillet fem kampe og scoret 14 mål. Seneste blev det til en imponerende 5-1 sejr på Casa Arena i Horsens.

Paul Onuachu lavede to kasser, viste endelig noget af det potentiale, som man ved, han har. Ofte ligner han en, der ikke ved præcis, hvad han laver, men det så stærkt ud imod Horsens. Han er enormt farlig på hovedet, og det kan blive et problem for Pierre Kanstrup og Kees Luijckx i midterforsvaret.

De har lavet 36 kasser i de første 16 spillerunder. Kun FCK har lavet en enkelt pind mere, mens Brøndby er på samme antal. De mangler stadig at få det maksimale ud af Rafael van der Vaart, som dog virker bedre og bedre, omend han er langt fra sit gamle topniveau.

SønderjyskE nærmer sig

Grundet SønderjyskEs flotte andenplads i sidste sæson, skulle de spille om kvalifikation til Europa League i sæsonens begyndelse. Det var første gang i klubbens historie, at de skulle spille europæiske kampe, og derfor satsede de 100 % på at kvalificere sig. Det var de få sekunder fra at gøre, men Sparta Prag fik scoret dybt i overtiden.

Det gik dog udover resultaterne i Superligaen, hvor de ikke vandt nogle af de første otte kampe. Det bragte tankerne tilbage på Herfølge, som rykkede ud sæsonen efter, de vandt mesterskabet. Efter det europæiske exit, fik de dog styr på holdet, og har siden været blandt ligaens mest formstærke mandskaber.

De har vundet seks af de seneste otte kampe, mens de har tabt de sidste to. Den ene af de nederlag kom i Parken mod FC København, og det andet kom i Lyngby. I kampen mod FCK manglede de dog 5 stamspillere, og reserverne var langt fra løvernes niveau. De er i øjeblikket på sjettepladsen, som lige akkurat giver adgang til mesterskabsslutspillet i foråret.

Rækken kan blive delt i to

Superligaen har, med undtagelse af FCK, været meget jævnbyrdig. Oprykkerne har klaret sig glimrende, mens nogle af de større klubber har skuffet. Holdene er dog så småt ved at finde deres niveau, og rækken er ved at blive delt i to stykker.

SønderjyskE har i øjeblikket to point ned til Horsens, som ligger på syvendepladsen. Bo Henriksens hold skal spille en svær udekamp imod Lyngby, som med en sejr kan skabe et hul mellem top seks og de resterende hold.

SønderjyskE har det dog svært mod FC Midtjylland, som de kun har slået to ud af de sidste 10 gange. De vandt dog det seneste indbyrdes opgør på Sydbank Park. Midtjylland var foran 2-0 allerede efter 22 minutter, og var langt bedre. SønderjyskE kom som forvandlet ud fra pausen, og Mikkel Hedegaard kunne score sejrsmålet på en vanvittig flugter til resultat 3-2.

Hvordan ender SønderjyskE – FC Midtjylland live stream?

FC Midtjylland er favoritter til kampen, men SønderjyskE er bestemt ikke uden chancer, og de får nogle vigtige spillere tilbage fra skader.

Vi tipper 1-2 i en god kamp.

Hold øje med

Nicolaj Madsen, SønderjyskE og Rilwan Hassan, FC Midtjylland

Hvornår kan du se SønderjyskE – FC Midtjylland live stream?

Kampen spilles søndag den 20. november kl. 18.00 på Sydbank Park, Haderslev.




*18+ - Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu | Du skal være logget ind og
have midler på din konto eller have placeret et væddemål indenfor de sidste 24 timer

IP restriktioner kan forekomme - Regler - & Vilkår
Tidligere artikler

Beskrivelse af hold

SønderjyskE Elitesport

SønderjyskE Elitesport

SønderjyskE slår man sig på! Det syddanske samarbejde med udgangspunkt i Haderslev har efterhånden etableret sig som et kraftcenter i det sønderjyske, og det har man manglet i det område i mange

Læs mere om SøNDERJYSKE ELITESPORT her

FC Midtjylland

Hvis du har Ulveblod i årene, kan du livestreame alle FC Midtjyllands kampe live online. FC Midtjylland er langt fra den ældste iblandt fodboldklubberne i den danske Superliga,

Læs mere om FC MIDTJYLLAND her