Frankrig v Rumænien: Les Bleus går efter det hele
Vil du også gerne se Frankrig v Rumænien live stream? Så læs vores optakt til den spændende åbningskamp ved EM!
Som i ´84?
De franske værter er favoritter til at vinde hele turneringen, som de gjorde det i 1984.
Dengang var de helt suveræne og vandt alle fem kampe med Michel Platini som topscorer med ni mål.
Denne gang går det nok knap så let, og der er også en hel del bedre modstandere med end for 32 år siden.
Trænger til hævn over Tyskland
Et forsigtigt bud herfra kunne være, at Frankrig vinder deres Gruppe A og møder Tjekkiet i ottendedelsfinalen.
Herefter venter Rusland i kvartfinalen, inden det bliver Tyskland i semifinalen.
Det kunne være et ganske interessant opgør, da Frankrig i både 1982 og 1984 med et bedre hold tabte to VM-semifinaler. De to hold mødtes i øvrigt også i VM-kvartfinalen i 2014, hvor et lidt for skræmt fransk hold tabte 0-1 på et mål af Mats Hummels.
Og så lige dem, der ikke er med
Denne gang bør det dog være andre hold, der er skræmte, for Les Bleus stiller med et fremragende hold. Kun Raphael Varane mangler grundet en skade, og ellers er alle med.
Det har også betydet, at der ikke er plads til folk som Franck Ribéry, Samir Nasri, Hatem Ben Arfa og Alexander Lacazette.
Så har man altså et stærkt hold til rådighed!
så bliver det ikke bedre
En mulig opstilling kunne være: Hugo Lloris – Bacary Sagna, Laurent Koscielny, Eliaquim Mangala, Patrice Evra – Paul Pogba, Blaise Matuidi, Dimitri Payet – Antoine Griezmann, Olivier Giroud, Anthony Martial.
Her er der lukket godt af i de bagerste geledder, midtbanen er bundsolid med Pogba som den store drivkraft, og så er det tre herrer med mål i støvlerne, der er oppe foran.
Især Giroud er lige nu hot som parisisk asfalt med syv mål i de sidste fem kampe.
Hvornår kan du se Frankrig v Rumænien?
Kampen spilles fredag d. 10. juni kl. 21.00 på Stade de France, Paris.
Hvem vinder åbningskampen Frankrig v Rumænien?
Det er altid tricky business at spille en åbningskamp. Men vi tror, at Frankrig løber med de tre point i denne omgang.
Vi tipper 2-0.