Se Frankrig - Danmark Online: Stream Landskamp på nettet!
Live stream Danmarks landskamp imod Frankrig på nettet! Danmark og Frankrig åbner Nations League fredag aften, og du kan selvfølgelig se hele landskampen online med live stream!
Man kan næsten ikke finde en sværere opgave end Frankrig på udebane. De franske verdensmestre har nogle af verdens absolut bedste fodboldspillere på holdet, så det bliver virkelig sjovt at se, hvordan de danske drenge klarer det.
Kampen spilles på det enorme Stade de France i Paris, men det er dog ikke sikkert, at alle 80.000 pladser vil være solgt.
Danmark må undvære anfører og general Simon Kjær, men offensivt ser det noget bedre ud. Vi har nemlig både Christian Eriksen og Mikkel Damsgaard med i Kasper Hjulmands trup.
UEFA Nations League spilles i juni og september, hvorefter der selvfølgelig er fokus på VM i fodbold i Qatar.
Danske spillere mangler kampform
Det danske landshold havde et utroligt EM for et år siden, hvor det for alvor blev folkeeje igen. Det danske hold spillede bedre end man turde forvente, og det skyldes først og fremmest, at alle vores spillere fik fast spilletid i relativt store klubber.
Sådan ser det dog ikke helt ud i øjeblikket. Vi mangler eksempelvis kaptajn Simon Kjær, som dog forventes at blive klar efter sommerferien.
Derudover har vi en del spillere i truppen, som ikke har fået meget spilletid i de seneste par måneder.
Spillere som Mikkel Damsgaard og Daniel Wass har fået ødelagt 2022 på grund af sygdom og skader, mens Martin Braithwaite, Andreas Christensen, Joakim Mæhle og Jannik Vestergaard primært har siddet på bænken i deres klubber.
Kasper Hjulmand går meget op i, at spillerne i truppen skal have fast spilletid på deres klubhold. Set i det lys, så ser det ikke vildt godt ud lige nu, men det kan gå stærkt i fodbold, og situationen kan være anderledes, når vi nærmer os VM-slutrunden i november.
Frankrigs angreb er utroligt
Det er svært at være optimistisk på Danmarks chancer, når man tager et kig på den franske landsholdstrup.
Der er verdensstjerner over hele linjen, og landstræner Didier Deschamps har kun luksusproblemer, når han skal udtage truppen.
Det er særligt offensivt, at det er svært at hamle op med Frankrig. De kan stille med en fronttrio bestående af Kylian Mbappé, Antoine Griezmann og Karim Benzema.
Selvom Frankrig vælger at spare alle de faste spillere, så kommer de stadig til at stille med et hold, der er stærkere end Danmarks.
Til gengæld er det en virkelig god mulighed for at måle kræfter med de bedste mandskaber.
Hold øje med
Kylian Mbappé, Frankrig og Christian Eriksen, Danmark.