FC Porto
FC Porto
vs
FC København
FC København
14. Sep 2016
20:45
Regler & Vilkår

VIGTIG MEDDELELSE – Livefodboldstreams.dk viser sammen med bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år. Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos bet365 for at kunne se en bestemt begivenhed anbefales det, at du først forespørger hos bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed fra landet, du befinder dig. Du finder bet365's kontaktoplysninger ved at klikke her, derefter skal du gå til Tjenester øverst i højre hjørne og vælge Kontakt os.

Porto v FCK live stream 14.09.2016: FCK starter hårdt ud

Thomas Wolder Hedegaard

Thomas Wolder Hedegaard14. September 2016

Gensyn med Champions League

FC København er tilbage i Champions League turneringen efter tre års fravær. De har fået en relativ åben pulje med Porto, Club Brügge og Leicester. De starter med gruppens sværeste kamp i Porto, hvor et enkelt point vil være tilfredsstillende.

Det er fjerde gang, at FCK spiller med i verdens fineste klubturnering. De forrige tre gange har de bevist, at de godt kan lege med de helt store europæiske hold, især hjemme i Parken. Mest bemærkelsesværdigt er 1-0 sejren over Manchester United, mens 1-1 mod Barcelona også huskes klart i København.

Selvom FCK formodentlig er gruppens dårligste hold, er de på ingen måde uden chancer for at gå videre. Desværre har de haft meget svært ved at spille ude, hvor de i 10 CL-kampe kun har vundet en enkelt sejr og står med en målscore på 5-20.

Rutinerede portugisere

Omvendt er Porto stort set altid at finde i bowlen, når der trækkes lod til Champions League. De har i år kvalificeret sig til gruppespillet for sjette år i streg, og er flere gange nået langt i turneringen. Sidste år var de dog skuffende, og måtte tage til takke med tredjepladsen i gruppen efter at have tabt 0-2 hjemme til Dynamo Kiev.

Året før nåede de kvartfinalen, hvor de skulle møde Bayern München. De startede med at gå ubesejret igennem en gruppe med Lille, BATE og Athletic, og slog bagefter Basel ud i ottendedelsfinalen. Efter en flot 3-1 sejr hjemme på Estádio do Dragão fik de dog høvl på Allianz Arena og måtte tage hjem med 1-6 i bagagen.

De vandt overraskende turneringen tilbage i 2004 med Jose Mourinho som træner. Den præstation har de dog ikke været i nærheden af siden, og det nuværende hold bør ikke være stærkt nok til, at det bliver aktuelt i år.

Stor udskiftning åbner op

Mens FCK har arbejdet meget kontinuerligt siden træner Ståle Solbakken gjorde comeback, har der henover sommeren været stor udskiftning hos portugiserne.

Deres træner igennem de seneste to år Julen Lopetegui har overtaget det spanske landshold, og ind er kommet den tidligere Valencia træner Nuno. Som sædvanligt er en masse spillere røget begge veje, og især indkøbte Óliver Torres bliver spændende at følge. Han har tidligere været i klubben på en lejeaftale og har unikke tekniske færdigheder.

Porto er kommet blandet fra start i den hjemlige turnering, hvor de ligger på fjerdepladsen med ni point for fire kampe. Udover tre pligtsejre tabte de topopgøret på udebane imod Sporting efter at være kommet hurtigt foran.

Debutant med i truppen

FCK har udtaget en trup på 21 mand, som tirsdag formiddag rejste til Portugal. Udover de velkendte profiler, var der også blevet plads til Jores Okore, som netop er kommet til klubben. Det ville dog være overraskende, hvis Ståle Solbakken fandt plads til ham i midterforsvaret, hvor Mathias Zanka Jørgensen og Erik Johansson har fungeret fremragende.

Der er desværre ikke blevet plads til Nicolai Boilesen, som stadig døjer med en skade, mens ellers har FCK ikke de store skadesproblemer at tænke på. Der kan spekuleres i, hvorvidt Ståle holder fast i 4-4-2 opstillingen, som de brugt hele sæsonen, eller om de kommer mere defensivt ud til kampen.

Hos hjemmeholdet er det kun højreback Maxi Pereira, der er tvivlsom til opgøret. Han har ikke været i kamp siden playoff-opgørene imod Roma i slutningen af august. Det forventes at mexicanske Miguel Layún tager over, og det ligner ikke det store tab.

Hvordan ender Porto v FCK live stream?

Porto er det klart bedste hold, men FCK har tidligere vist, at de kan overraske stærke modstandere. Såfremt de vil have point med hjem til København, skal de være meget skarpe på de få chancer, de kommer til at få.

Vi tipper 2-1 til hjemmeholdet i en lige kamp

Hold øje med

Óliver Torres, Porto og Andreas Cornelius, FCK.

Hvornår kan du se Porto v FCK live stream?

Kampen spilles onsdag den 14. september kl. 20.45 på Estádio do Dragão, Porto.




Tidligere artikler

Beskrivelse af hold

FC Porto

FC Porto

Derfor skal du streame fodbold

Fodbold skal ses, høres og mærkes. Med streaming får du alle friheder til at se yndlingskampen på lige præcis din måde. Du er ikke bundet af din fladskærm

Læs mere om FC PORTO her

FC København

Se alle FCK-kampe med online live streaming og TV

FC København er blandt de mest populære hold i Danmark, hvorfor der selvfølgelig også er stor interesse for at se deres kampe. Hvis du

Læs mere om FC KøBENHAVN her