OB
OB
vs
AC Horsens
AC Horsens
29. jul 2017
16:00
match page arrow
Regler & Vilkår

VIGTIG MEDDELELSE – Livefodboldstreams.dk viser sammen med bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år. Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos bet365 for at kunne se en bestemt begivenhed anbefales det, at du først forespørger hos bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed fra landet, du befinder dig. Du finder bet365's kontaktoplysninger ved at klikke her, derefter skal du gå til Tjenester øverst i højre hjørne og vælge Kontakt os.

OB Live Stream

Odense Boldklub er den største klub på Fyn, og den stolte klub er også blandt landets ældste. Masser af fans elsker at følge “Striwerne”, og de dedikerede fans følger op- og nedture i skøn forening. Hvis du også vil følge de blå-hvide, så anbefaler vi OB live stream fra alle kampene året rundt.

OB live stream

OBs historie

Klubben blev dannet helt tilbage i 1887, hvor der dog kun var cricket på programmet. To år senere kom tennis og fodbold med, og så fik man navnet Odense Boldklub eller OB, som man kender det i dag.

I mange år var klubben ikke noget at skrive hjem om, og da man skulle rekonstruere Danmarksturneringen efter Anden Verdenskrig, startede klubben helt nede i 3. divison.

Men kompetente folk som Jørgen Leschley Sørensen og Svend Jørgen Hansen (OBs første landsholdsspiller) fik dog vendt skuden, og OB fik sølvmedaljer efter suveræne AB i 1953.

Man kunne dog ikke helt holde skuden oven vande og rykkede op og ned nogle gange. Det hjalp heller ikke på humøret, at Odense-rivalerne fra B1909 og B1913 bare var bedre i den periode.

Rivaliseringen slog helt ud i 1973, da 28.000 tilskuere fulgte OB v B1909 på Odense Stadion. I 2. division! Det er stadigvæk tilskuerrekord.

OBs gyldne år

I 1975 rykkede OB dog op igen med en vis Richard Møller Nielsen som træner, og så begyndte der for alvor at ske noget i den fynske hovedstad.

Med Allan Hansen som den store profil og topscorer blev man mester i 1977 og gentog såmænd bedriften i 1982, hvor man finder spillere som Lars Høgh og Keld Bordinggard.

Samme år rykkede B1909 ned i 2. divison, og da OB også vandt pokalturneringen i 1983 havde man for første og eneste gang The Double i hænde, hvilket bare bestyrkede og stadfæstede deres position som Fyns bedste fodboldhold.

I 1989 var Møller Nielsen skiftet ud med med Roald Poulsen, men det lykkedes alligevel at vinde mesterskabet foran de forsvarende mestre fra Brøndby. Her fandt man profiler som Ulrik Moseby, Johnny Hansen, Per Pedersen og en purung Thomas Helveg, som scorede i mesterskabskampen mod AGF.

OBs turbulente 90´ere

Fynboerne vandt den danske pokalfinale i 1991, da de grundet ombygning i Parken fik lov til at spille finalen på eget stadion imod AaB. Efter to forfærdelige 0-0 kampe vandt OB til sidst efter straffesparkskonkurrence.

Da Superligaen skulle rekonstrueres nåede man ikke med i den fine halvdel og skulle spille kvalifikationsliga.

Det endte dog med en oprykning til Superligaen og sølv i 1993 efter FC København samt endnu en pokaltriumf imod stakkels AaB. Året efter opnåede man dansk klubfodbolds flotteste resultat nogensinde, da man slog Real Madrid ud af UEFA Cup´en. De opgør vender vi tilbage til.

Desværre for OB måtte man i 1998 lide den tort at rykke ned i 1. divison efter blot seks sejre på en sæson, men man vendte dog tilbage i 1999.

OB tilbage mod toppen

Efter oprykningen skulle OB lige hives i gang igen, men det lykkedes dog højst overraskende at vinde pokalfinalen i 2002 over favoritterne fra FC København.

Den populære Bruce Rioch, som tidligere har trænet Arsenal, skaffede OB bronze i 2006, men skred efter uoverensstemmelser med klubben. Den tidligere forsvarsgeneral Michael Hemmingsen overtog styringen og skaffede OB endnu en pokaltriumf i 2007, da man igen slog FCK.

Med Lars Olsen ved roret i 2008 kom der en helt ny vind i Odense. Første sæson blev man kun nummer fire, men så kom medaljerne.

OB - medaljer og kaos

Med kanonsalg af Djiby Fall, Ulrik Laursen og Jonas Borring var der masser af penge i kassen, og man fik blandt andet fingre i spillere som Peter Utaka og den tidligere Manchester United-spiller Eric Djemba-Djemba.

Tre år i træk, 2009, 2010, 2011, vandt OB sølv, men så fik ledelsen åbenbart en hjerneblødning. I september 2010 blev træner Lars Olsen, assistent Viggo Jensen og sportsdirektør Kim Brink smidt på porten.

Skiftende træner som Uffe Pedersen, Henrik Clausen og Poul Hansen blev prøvet, inden Hansen som sportsdirektør hentede Troels Bech tilbage for tredje gang i klubbens historie.

Endnu en gang blev det en fuser, og så måtte Ove Pedersen ind som brandslukker i 2014, indtil Kent Nielsen blev ansat som permanent træner fra juli 2015.

OBs legendariske profiler

Når man har eksisteret siden 1887, så er der naturligvis kommet masser af profiler igennem møllen. Med OB live stream kan du se fremtidens stjerner, men her kan du lige læse om et par af de gamle legender.

Lars Høgh

Med 817 kampe er Lars Høgh den største OB-profil nogensinde. Målmanden nåede at stå på kassen fra 1977-2000 og spillede kun i OB med hvem, han vandt tre mesterskaber og tre pokaltitler. Ganske enkelt imponerende.

Mwape Miti

En af de mest populære spillere i OBs historie. Når den bomstærke angriber med 7-tallet buldrede frem, så blev modstandene skræmte. Han indlagde sig uvisnelig hæder, da han tog turen ned i 1. divison og tilbage til Superligaen og blev i 2004 topscorer i Superligaen med angrebsmakker Steffen Højer.

Richard Møller Nielsen

Som træner er han slet ikke til at komme uden om i OBs og dansk fodboldhistorie. Var manden bag OBs første to mesterskaber og The Double i 1983.

Senere blev han først assistent for Sepp Piontek og siden landstræner for det danske landshold. I 1992 gjorde han det umulige, da Danmark blev europamestre, og han vandt også King Fahd Cup i 1995 med finalesejr over Argentina.

OBs fantastiske sejre

Der er ingen tvivl om, hvilke kampe, der skal skrives om her. Vi snakker nemlig om det største danske resultat i europæisk fodbold på klubniveau.

Vi spoler tiden tilbage til 1994, hvor fynboerne først eliminerede estiske Flora Tallin over to kampe, og dernæst gjorde det af med nordirske Linfield.

I tredje runde skulle man så på besøg hos tyske 1. FC Kaiserslautern, som naturligvis var favoritter, men på et kanonmål af Carsten Hemmingsen fik man 1-1 ude, og da returkampen på dansk grund sluttede 0-0, gik man videre på reglen om udebanemål.

OBs næsten perfekte aften

I fjerde runde ventede dog mægtige Real Madrid med danske Michael Laudrup, og her var man naturligvis grotesk underdog.

Den første kamp blev spillet i november 1994 på et råkoldt Odense Stadion, men publikum fik hurtigt varmen. Michael Schjønberg sendte med et dykkende langskud OB foran i første halvleg, men spanierne slog til to gange ved Ivan Zamorano og Amavisca.

Ob gav dog ikke op, og indskiftede Jesper Hjort bragede dem på 2-2, hvilket ville have været et konge resultat. Men i de døende minutter gled Michael Laudrup, af alle, igennem og gav Real en 3-2 sejr.

Miraklet i Madrid

I returkampen var OB naturligvis voldsomt undertippede, og det krævede en sejr på to overskydende mål, hvilket ingen anså for muligt.

Heldigvis havde keeper Lars Høgh valgt lige netop denne aften til at spille sit livs kamp. Gang på gang dykkede han frygtløst ned i støvlerne på de etablerede stjerner, og der er ikke fingre nok til at tælle hans verdensklasseredninger.

Fynboerne var ikke meget over midten i første halvleg, men i anden omgang blev Ulrik Pedersen spillet fri, og han lobbede fint bolden i kassen.

Nu manglede OB så kun et mål, men tiden tikkede af sted, og de spanske spillere blev ved med at brænde på Høgh´en.

Og så, i de døende minutter indtraf øjeblikket. Michael Schjønberg slog et knaldhårdt indlæg fra venstre, Jesper Hjort kiksede eller hoppede over bolden med vilje, og så endte den for fødderne af Morten Bisgaard, som fra en spids vinkel i højre side drønede kuglen ind.

Da dommeren fløjtede af, blev der dødstille på Santiago Bernabéu på nær 11 jublende fynboere og deres stab. Et fuldstændig forrykt resultat, som gav genlyd i hele verden og som helt fortjent har fået tilnavnet “Miraklet i Madrid”.

OBs ærkerivaler

Når man følger OB live stream, så vil der være kampe, der lige får lidt ekstra opmærksomhed. Efter at B1909 og B1913 og FC Fyn ikke rigtigt er nogen trussel, så må fynboerne kigge mod andre klubber for at få et rivalopgør.

OB v AGF

Danmarks tredje- og andenstørste by har haft nogle drabelige dyster mod hinanden, som på alle måder fortjener mere opmærksomhed fra medierne.

Tit handler det mest om FCK-Brøndby, men der spilles altså andre gode opgør i det ganske danske land.

I dette tilfælde har man mødt hinanden 67 gange i skrivende stund, og der er flere klassikere i blandt. Mange husker nok AGFs 6-3 sejr i Odense, eller da keeper Lars Windfeld scorede mod Lars Høgh.

Omvendt vil fynboerne gerne tænke tilbage på de to gange 5-0 i henholdsvis Odense og Aarhus på halvandet år.

OB v FCK

Alle hader københavnerne, men i OB har de en særlig grund til at afsky de hvidklædte Løver.

FCK har nemlig været gode til at snuppe OBs nøglespillere, og det har i den grad hidset fansene op, at deres helte foretrak en anden klub i Danmark i stedet for at flytte udenlands.

Det startede tilbage i 90´erne med Allan Nielsen, men slog for alvor ud, da Lars Jacobsen i flere omgange valgte FCK og fik det lidet flatterede tilnavn “Lars Ludersøn”.

Anfører Ulrik Laursen blev handlet for 20 millioner kroner, og senest fløj publikumsyndling Rasmus Falk til hovedstaden, hvilket også affødte stærke reaktioner.

OB supporters

OB live stream kan bruges af alle os, der ikke følger fynboerne tæt. Men de har en dedikeret skare, som følger Striwerne i tykt og tyndt.

Der er to officielle fankluber, De Stribede og Club OB Junior, som er til medlemmer fra 0-15 år.

De Stribede er lige nu omkring 600 medlemmer, og de arrangerer ture til udekampene og sørger for stemningen på Fyens Stiftstidende Tribunen på TRE FOR Park.

Som de selv siger: I De Stribede er der plads til begejstring, men ikke ballademagere.

OB Topscorere

Navn Mål
Allan Hansen 130 mål
Per Bartram 123 mål
Mwape Miti 109 mål
Vilhelm Munk Nielsen 102 mål
Jørgen Leschly Sørensen 74 mål
Peter Utaka 69 mål
Svend Jørgen Hansen 64 mål
Frode Nyegaard 63 mål
Steffen Højer 54 mål
Keld Bordinggaard 52 mål
Søren Berg 49 mål
Hans Henrik Andreasen 47 mål
Ib Hauervig 44 mål
John Eriksen 43 mål
Johnny Andersen 42 mål

OB flest kampe

Navn Kampe
Lars Høgh 817
Steen Nedergaard 423
Michael Hemmingsen 410
Allan Hansen 355
Ulrik Moseby 339
Chris Sørensen 327
Poul Andersen 310
Frank Clausen 287
Johnny Hansen 284
Andrew Tembo 284
Keld Bordinggaard 283
Keld Bordinggaard 283
Anders Møller Christensen 282
Torben Sangild 278
Leon Hansen 252
Jørgen Madsen 249
Mwape Miti 246

OBs trup 2016/2017

Målmand

  • 1.Michael Falkesgaard
  • 13.Sten Grytebust

Forsvar

  • 2.Kenneth Emil Petersen
  • 3.Frederik Tingager
  • 5.Joao Pereira
  • 6.Jeppe Tverskov
  • 17.Jacob Buus
  • 20.Jacob Barrett Laursen
  • 24.Oliver Lund

Midtbane

  • 7.Jóan Símun Edmundsson
  • 8.Mohamed El Makrini
  • 14.Jens Jakob Thomasen
  • 15.Izunna Uzochukwu
  • 18.Mathias Thrane
  • 19.Mikkel Desler
  • 21.Mathias Greve
  • 22.Nana Welbeck
  • 26.Yao Dieudonne

Angriber

  • 9.Rasmus Jönsson
  • 10.Rasmus Festersen
  • 23.Thomas Mikkelsen
  • 28.Anders K. Jacobsen

Live stream OB online gratis

Hvis du er helt pjattet med OB, så skal du se OB live stream.

Fynboerne står altid for en solid gang fodbold, som kan live streame online gratis.

Det sker, hvis du har penge på din spillekonto hos Bet365 eller Unibet eller har et abonnement hos Eurosport Player eller Viaplay.

Så kan du følge “Striwerne” helt til dørs og livestreame OB online gratis.

Tidligere artikler

Ville du se fodbold live? Husk at du kan se live fodbold online hos Bet365

se hos Bet365
Ikke mulig med dansk IP-adresse
Regler og Vilkår