Lyngby
Lyngby
vs
Brøndby IF
Brøndby IF
22. Sep 2016
20:10
Regler & Vilkår

VIGTIG MEDDELELSE – Livefodboldstreams.dk viser sammen med bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år. Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos bet365 for at kunne se en bestemt begivenhed anbefales det, at du først forespørger hos bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed fra landet, du befinder dig. Du finder bet365's kontaktoplysninger ved at klikke her, derefter skal du gå til Tjenester øverst i højre hjørne og vælge Kontakt os.

Lyngby v Brøndby live stream 22.09.2016: Åbent derby

Thomas Wolder Hedegaard

Thomas Wolder Hedegaard22. September 2016

Første nederlag

Efter en meget flot sæsonstart, gik det endelig galt for Brøndby. Hjemme på Brøndby Stadion tabte de søndag 1-2 til Viborg, som spillede en flot kamp. Dermed måtte de også vinke farvel til Superligaens førsteplads, som FC København nu sidder på. 18 point efter ni kampe er dog stadig mere end godkendt.

Viborg træner Johnny Mølby havde tydeligvis forberedt sine spillere grundigt, og især deres to angribere Jung-Bin Park og Serge Deblé gav Brøndby forsvaret problemer. Gang på gang løb de to hurtigløbere bag Brøndbyforsvaret, som samtidigt ikke havde deres bedste dag.

De ligger stadig godt i tabellen, og det var forventeligt, at nederlaget måtte komme på et tidspunkt, men det var alligevel skuffende, at det skulle komme hjemme mod Viborg. Nu skal de tage revanche imod oprykkerne fra Lyngby.

Lyngby fik heldet

De kongeblå fra Lyngby startede sæsonen meget flot ud, og havde efter de første fire runder syv point. De fik høvl i premieren imod FCK, men siden da fulgte fire kampe uden nederlag. Efter tre uheldige nederlag i streg, havde de endelig marginalerne med sig i kampen mod AaB mandag aften.

Lyngby har, pånær kampen i Parken, spillet fint med i alle opgør. Forskellen på oprykkerne og de etablerede Superliga hold har indtil videre ikke været ret stor. Mod AaB havde Lyngby endelig marginalerne med sig, men kampen var helt åben.

AaB-forsvaret fejlede gang på gang i første halvleg, men Lyngby angriberne var ikke kyniske nok. Efter pausen smækkede Mikkel Rygaard en god bold bag AaB-forsvaret, som norske Kristoffer Larsen opfangede, og satte stensikkert ind bag Nicolai Larsen.

Masser af rutine

På trods af status som oprykker, har de et af de mest rutinerede hold i ligaen. Til at supplere deres unge talenter, hentede de i sommers flere erfarne spillere som Martin Ørnskov, Hallgrimur Jonasson og Jesper Hansen, ligesom der var comeback til den fortabte søn Emil Larsen.

Det er lidt atypisk Lyngby, som ellers har bestået overvejende af deres unge talenter, men de har satset tungere på overlevelse denne gang. De har en af ligaens ældste startopstillinger, og de kommer formentligt til at stille et mere rutineret hold end modstanderne fra Brøndby.

De blå-gule fra vestegnen sagde i sommers farvel til masser af etablerede navne, og valgte i stedet at satse på unge spillere som Frederik Holst, Andrew Hjulsager og Christian Nørgaard. Indtil videre har de klaret det over al forventning, men det bliver spændende at se, hvordan de reagerer ovenpå Viborg-kampen.

Er Brøndby blevet læst?

Det stod klart, at Viborg var rigtigt godt forberedt på opgaven mod Brøndby. Op til kampen havde de trænet spil på små områder, for at kunne klare det genpres, som Brøndby praktiserer. Mange modstandere har indtil videre haft store problemer med netop dette.

Viborgs hurtige frontløbere gjorde livet svært for de tunge stoppere Hjortur Hermannsson og Benedikt Röcker. Lyngbys trænerteam har formentligt set kampen, og man må formode, at de prøver at gøre Viborg kunsten efter.

I Jeppe Kjær har Lyngby en af ligaens hurtigste angribere, og han kan meget vel udfylde samme rolle på onsdag. Han har allerede vist sin skarphed med flere flotte mål, og selvom han var bænket fra kampens start imod AaB, så kan han meget vel få comeback imod Brøndby.

Hvordan ender Lyngby v Brøndby live stream?

Brøndby er selvfølgelig favoritter til kampen, men på Lyngby Stadion har de to hold tidligere spillet tætte kampe. Lyngby har været svære at slå, og i lokalopgør kan alt ske.

Vi tipper 1-1 i en hektisk og underholdende kamp

Hold øje med

Jeppe Kjær, Lyngby og Andrew Hjulsager, Brøndby.

Hvornår kan du se Lyngby v Brøndby live stream?

Kampen spilles torsdag den 22. september kl. 20.00 på Lyngby Stadion, Kongens Lyngby.




*18+ - Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu | Du skal være logget ind og
have midler på din konto eller have placeret et væddemål indenfor de sidste 24 timer

IP restriktioner kan forekomme - Regler - & Vilkår
Tidligere artikler

Beskrivelse af hold

Lyngby

Lyngby

Derfor skal du streame fodbold

Fodbold skal ses, høres og mærkes. Med streaming får du alle friheder til at se yndlingskampen på lige præcis din måde. Du er ikke bundet af din fladskærm

Læs mere om LYNGBY her

Brøndby IF

Hvis dit hjerte banker for gul og blå, kan du streame alle Brøndby IF’s kampe live online! Ved at benytte sig af muligheden for at se Brøndby IF live stream vil du aldrig gå glip

Læs mere om BRøNDBY IF her